Ørnens ret

Ørnens ret af Asger Jorn

Formanalyse

Ørnens Ret, Asger Jorn, 1951, 74,5X60

Vi er meget enige med beskrivelsen af billedet. Herunder

• der er en stor fuglelignende figur centralt i billedet
• Ørnen har øjne og tænder i alle retninger, som viser at den er klar til at bide fra sig.
• Til venstre for ørnen ses en hvid kranie lignende figur.
• Ørnen har klør forneden, hvor der er en rød blodig masse.
• Helt til venstre i billedet er en figur som minder om en kat.  

Farver:

Figurens hovedfarver er sort, dog er der også andre farver blot blå, grøn og rød. Særligt den blodrøde farve i billedets bund springer i øjnene. Farverne er ikke helt afgrænsede, grundet malestilen, da de er malet med store hurtige penselstrøg oven i hinanden.

Bevægelse: Billedets malestil skaber en voldsom uro og meget bevægelse i billedet. Vores blik som beskuer føres i kraft af penselstrøgene op og ned ad figuren og rundt mellem kløerne og de store munde.  

Betydningsanalyse

Asger Jorn mener at Ørnens ret er et udtryk for både angst og aggression. Det mener vi også, da vi kan se at “ørnen” som er den der fylder mest i billedet ligesom holder øje med alt omkring sig og viser tænder til alle retninger, som lidt signalere noget frygtindgydende. I billedet ses også et kranie og en kattelignende dyr som følger “ørnen” på sin vej. Kraniet kan symbolisere døden og katten er ofte forbundet med noget dæmonisk og magisk. Man kan også se at “ørnen´s” klør ligesom holder fast i noget rød og blåligt under sig, det kan være tegn på yngel eller penge som Asger Jorn også selv mener. Dog kunne det også ligne at han prøver at passe på det, altså det kunne være hans familie eller andet der var meget værdifuldt for ham.

Asger Jorn har nok valgt en ørn da den ofte forbindes med noget majestætisk og magt, som godt kunne afspejle ham selv eller den måde han gerne ville have andre skulle opfatte ham.

Det spontant abstrakte maleri

Hej Bloggen!

I dag skulle vi male et spontant abstrakt maleri sammen med vores makker. Vi skulle benytte den kunsteriske teknik som kaldes for automatisme. Automatisme går ud på, at man som kunstner skal slippe fri fra sine faste forestillinger om verden og på den måde blive mere kreativ, derfor skulle vi tegne med lukkede øjne. 

Vi startede med at tegne med lukkede øjne i cirka 5 min, for derefter se om vi kunne finde noget genkendeligt, det kunne være forskellige figurer, genstande og symboler, i billedet og tegne det op. 

Så skulle vi bestemme os for en farve-treklang og vi valgte: blå, rød og gul. Vi valgte også at brække de 3 farver sådan at der kom lidt forskellige nuancer af dem i billedet. Vi valgte at skabe et dynamisk billede. 

Dette maleri er et spontant abstrakt billede, da det er opstået på omkring 2 timer uden, at vi som sådan nåede at tænke over det før vi gik igang, da vi jo skulle tegne med lukkede øjne og se hvad vi kunne skabe.

Her er så det færdige resultat:

Det hedder: en tankestrøm

Indtryk af naturen

Hej Bloggen!

I dag skulle vi male et billede af et billede som vi selv havde taget af naturen!

Her er hvad jeg fik malet:

Sådan ser det rigtige billede ud:

Det var ret svært at male, da det var vigtigt at der ikke var kontur streger omkring de forskellige genstande i billedet. Det skulle være korte, tydelige og uafbrudte penselstrøg, som jeg egentlig selv synes er lykkes meget godt. Farverne skulle være skulle være lidt blandet og vi måtte ikke bruge sort. Vi skulle udelade detaljer og vores billede skulle være på vej i et stort farveflimmer, hvilket var ret svært at skabe. 

Himmelen kunne godt være genskabt lidt bedre med farverne og træet kunne nok godt have brugt nogle lidt mindre penselsstrøg. 

Tidslinje over landskabet

Hej Bloggen!

I dag skulle vi lave en tidslinje over landskabets udvikling fra før 1600 til post impressionisme. Dette er min tidslinje, som godt nok ikke er stillet op som en tidslinje, da teknikken skabte lidt problemer. 

Tidslinje over landskabet:

Før 1600:

Kunstner: Giotto

Periode: Gotikken og renæssancen

Note: Religiøst, med til at skabe dybe

1600-tallet:

Kunstner: Goyen

Periode: Barokken

Note: Almindelige borgere køber kunst, landskabsmalerier bliver udbredt og accepteret

Romantikken:

Kunster: Turner og Friedrich

Periode: Romantikken

Note: eftertanke, glæde, optimisme, forskønnelse, splittelse, idealisme, modsætninger

Realismen:

Kunstner: Gustave Courbet

Periode: Realismen

Note: Naturtro, bliver ikke forskønnet. 

Impressionisme:

Kunstner: Claude Monet

Periode: Impressionisme

Note: National romantik, lyset, øjebliksbillede, færdig gjorde malleriet i naturen.

Post Impressionisme:

Kunstner: Paul Cezanne

Periode: Post impressionisme

Note: kubismen, opdelt landskab, systematisk arbejde, farvernes sammenspil.

Landskabet i 1600-1900

Hej Bloggen!

I dag skulle vi vælge et billede hvor naturen på en eller anden måde spiller en rolle i billedet. Her er det billede jeg valgte:

Claude Monet, A cliff walk at Pourville, 1882

Her kan man se at landskabet spiller en stor rolle i billedet da det fylder det meste. Det er kun de to damer på klippen og bådene som bryder landskabet. Monet var en impressionistisk maler, hvor man malede i øjeblikket og færdig gjorde det i naturen.  

Skolen i Aten

Hej Bloggen!

I dag skulle vi prøve at bruge alt det vi har lært i løbet af tiden med billedeanalyse. I min gruppe fik vi billedet "skolen i Athen" hvilket viste sig at være et meget spændende billede som vi kunne have brugt meget længere tid på. Her er billedet:

Raphael Santi, Skolen i Athen, 1509, fresko (vægmaleri - 5m x 7,7m)

Præsentation:

Skolen i Athen, 1509, Raphael Santi (Renæssance), 5m højden x 7,7meter i bredden.

Rafael er en italiensk maler og arkitekt og var en af renæssancens største kunstner. Rafael døde i 1520 og blev 57 år. Han kommer fra et kreativt hjem. Hans far var maler og forfatter. Rafaels interesse for arkitektur, blev en realitet, da Paven Leo 10 udnævnte ham til ledende arkitekt ved Peterskirken.   

Formanalyse

Komposition:

• der er både firkanter, ovaler, trekanter, mennesker og mange finurligheder.
• billedet er spejlet ned i midten og ligner meget hinanden på begge sider af midteraksen.
• rummet består af en masse ovaler, hvor der yderst er den største oval og så bliver den mindre ind ad.
• det gyldne snit: ligger lige der hvor midtergruppens hoveder er. der giver fokus på at de er vigtigere og at det er dem man ser først.
• blikfang: buerne, de to mænd i midten, manden i den orange dragt.
• den ovale yderste bue indrammer ligesom alt det man skal se på, sådan lidt et tv agtig/ramme.
• trekanterne betyder guddommeligt og man kan se dem der står øverst på trappen er højere hævet og de står på trekantet gulv.

Farve:

• i midten er der fokus på de to mænd som bære primær farvet tøj, blå og rød.
• den blå himmel der går lys til mørk (dag til nat)
• Der er mange kvantitative/brækkede farver i billedet.
• Der er en stor mængde at kvantitative/jordfarver i billedet.
• der er noget meget tydeligt rød i venstre hjørne, det er en kvalitets farver da den er meget ren og springer frem i billedet.
• der er meget få primær og kvalitets farver.
• Der er en lys/mørk kontrast i gulvet

Lys og skygge:

Lys:

• Hele værket belyses af naturligt lys (solen).
• Det ligner hovedsageligt, at solen rammer personerne fra venstre, da der bliver kastet slagskygge fra nogle personer, falder til venstre for personerne.
• Det naturlige lys er meget kraftigt, da det belyser hele værket op, så noget tyder på at, billedet er malet midt på dagen.
• Bagerst i billedet kan man se en flot blå himmel med helt hvide skyer som også tyder på, at det er en solrig dag.

Skygge:

• På billedet er der knap så meget skygge.
• Der kastes der slagskygge fra personerne i billedet.
• Øverst i billedet kan man se egenskygge som falder fra buerne. Dette kan tyde på, at lyset falder fra oven

Rum:

Billedet kan inddeles i forgrund, mellemgrund og baggrund. I forgrunden af billedet er den første store bue, i mellemgrunden ses trappen og menneskene, og i baggrunden ses de sidste, små buer og blå himmel

• 
  

  Der bliver skabt en illusion af rum i billedet, pga af de lineære gradienter i billedet, hvor der sker en formindskelse af ensartede former.
• 
  

  Der er linearperspektiv i billedet - Det er underlagt én synsvinkel, og personerne og genstande ændrer størrelse i forhold til afstanden fra synsvinkel
• Forsvindingspunktet i billedet ligger lidt over hovedet på personerne på trappen
• Man lægger særligt mærke til den store cirkelbue, der danner en form for ramme rundt om billedet. Cirklen især bruges tit til at understrege guddommelighed, evighed eller rytme. Rafael benyttede typisk cirkelbuen til at kombinere udtrykket af guddommelighed med en rolig og harmonisk rytme.

Dynamik

• Der er bevægelse i billedet, og man kan se, at menneskene bevæger sig.

Betydningsanalyse:

Titlen - Skolen i Athen hænger utroligt godt sammen med, at billedet er fyldt med revolutionerende mænd med udgangspunkt i videnskab.

Temaer - Billedet har et videnskabeligt tema. Det centrale i er de to mænd i midten. Platon (rødorange tøj) og Aristoteles(blå tøj) som står for fornuft.

Sammen stod disse to mænd for den europæiske og vest asiatiske filosofi.

Farverne: hele rummet er i hvide nuancer som står for fred historisk set, og for renhed. så er der en masse brunlige og rødlige nuancer.

der er en to klang mellem de to mænd i midten hvor der er orange/rød og det blå(står for nuftig).

Socialanalyse:

Perioden: det er renæssancen som betyder genfødsel af antikken. det var en tid hvor der var stor fokus på individet og at alle havde en plads i samfundet. Renæssancen markere overgangen fra Middelalderen til moderne tid. Derudover er det karakteristisk for renæssancen at man ikke længere interesserer sig for det “hellige”, men derimod det jordiske liv og menneskets mulighed for selv at forme sin tilværelse.  

Rafael var en af renæssancens største kunstnere. Rafael levede sammen tid som de mænd og videnskabsmænd han har malet på billedet så derfor må man sige at han levede samtid som billedet blev lavet. det er nok en konkret begivenhed og at det var et syn på hvordan videnskabsmænd og teoretikere diskuterede deres ting med hinanden.

Jordfarver

Hej Bloggen!

I dag skulle vi brække farver, hvilket var lidt udfordrende men synes det lykkedes meget godt alligevel. 

 

Til venstre ses de tre primær farver fra Ittens farvecirkel og til højre ses de tre sekundær farver og er blandet og dannet af primærfarverne. Farverne ind i mellem er dannet af primær farverne og det var lidt svært at få det til at passe helt. Komplementær-farvepar er en kontrast der er mellem to farver der ligger diagonalt overfor hinanden i Ittens farver cirkel. 

Farvemosaik

Hej Bloggen!

I dag skulle vi lave øvelser med farver. Vi skulle lave de forskellige farvekontraster med små stykker farvepapir. Dette er hvad vi fik lavet:

Komplementær kontrast:

Dette er en komplementær kontrast, der er dannet med to komplementær farver som er blå og orange. De ligger diagonalt overfor hinanden i Ittensfarve cirkel. 

Kold - varm kontrast:

Dette er en kold - varm kontrast der er dannet af blå som er en kold farve og de varme farver er orange, rød og gule farver. Det er også den stærkeste kold-varm kontrast man kan skabe. Det er også med til at skabe rum, da de varme farver trækker frem i billedet og de kolde trækker tilbage.

Lys - mørk kontrast:

Dette er en lys - mørk kontrast, hvor den røde er den mørke farve og den hvide/lyselilla er den lyse farver.

Kvalitetskontrast:

Dette er en kvalitetskontrast med de tre primær farver. De er alle tre rene farver, da de ikke er blandet op.

Kvantitetskontrast:

Dette er en kvantitetskontrast med brækkede farver. Gul er der med af og det er den dominerende farve, det er også den der fylder mest på billedet.

6-Farveklang:

Dette er en farveklang med seks tertiære farver, som ligger ligesom de gør i Ittens farve cirkel.  

Clair obscur

Hej Bloggen!

I dag skulle vi arbejde med begrebet Clair obscur. Clair obscur er kontrasten mellem lys og skygge. Vi sad i et mørktlagt rum og havde et sort stykke papir, hvidt olie kridt og nogle stearinlys til at give lys. Vi skulle tegne lyset der ramte en genstand. Jeg havde valgt en flaske hvor man kan se lyset skinne igennem. Nogle steder er lyset tydeligere og så har jeg prøvet at lave egenskygge. Lyset er en ekstern lyskilde, da man ikke kan se stearinlysene. Her er så mit billede:

Lys og skygge

Hej Bloggen!

I dag skulle vi prøve at tegne lys og skygger. Vi skulle krølle et stykke papir sammen og sætte det i solen og tegne det. Dette er resultatet:

På billedet kan man se at lyset er kommet ind bagfra, og derfor er der blevet skabt en masse egenskygger ved papir, hvor nogle er mørkere end andre der er flere lag papir. Der hvor det bare er det brune papir er der hvor solen har ramt papiret. Papiret har også skabt en slagsskygge ned på bordet af halvdelen af kuglen. Det er naturligt lys der skaber skyggerne. 

Perspektivtegning

Hej Bloggen!

I dag var øvelsen at perspektivtegning af en gang på skolen. Dette er resultatet:

Dette er hvad jeg har tegnet. Jeg har gjordt brug af de orthogonale og indadførende linjer, altså de linjer der går ind til endevæggen og der er også blevet brugt hjælpe linjer. Jeg har brugt de vertikale og horisontale linjer ved endevæggen, dørerne og billederne. 

Det var lidt svære at tegne dørerne og man kan se at jeg har siddet i venstre side af gangen. 

Repoussior

Hej Bloggen!

I dag skulle vi arbejde med repoussior og tage vores eget billede som viste repoussior. 

Dette er vores billede, hvor man kan se at Cecilie er i forgrunden, hun er også den der skaber repoussior og det er med til at gøre billedet bliver meget længere. Det at Cecilie er i forgrunden er at gør også at tingene i baggrunden bliver mindre og giver dybde til billedet og stor afstand.  

Statisk og dynamisk collage

Hej Bloggen!

I dag var vores opgave at skabe et dynamisk og et statisk billede ud af papir og pap. Dette var hvad det blev til:

Dette er mit dynamiske billede da der er bevægelse i billedet og cirklerne/regnerdråberne er asymetriske. Cirklerne med til at øge dynamikken, men de er også med til at skabe diagonale linjer som er blevet trukket ud af balance. Det dynamiske er ofte aktivt, retningsbestemt og dramatisk som man også kan se på mit billede.  

Dette er mit statiske billede, da det kun består af lige linjer gennem hele billedet og der er ro i det. Mit billede er relativt i en stram orden og det er meget harmonisk da det bare er horisontale og vertikale linjer.   

Statisk og dynamisk positur

Hej Bloggen!

I dag var vores opgave at tage statiske og dynamiske billeder. Her er dem vi tog:

Det første billede er et dynamisk billede, da man kan se linje gå i alle retninger, og der er også lidt ovale figurer og trekanter. Det med til at skabe spænding og uro. 

Det, at personen er i en diagonal linje i billedet er også med til at skabe dybde. Generealt for det dynamiske gælder at væltede, snoede eller zigzaggede linjer er meget med til at skabe ubalance, uro og kaos. 

Dette er et statisk billede, da der er en masse vandrette og lodrette linjer. Biledet er også i balance og meget harmonisk og der er ikke rigtig noget der forstyrre billedet. Typisk for statiske billeder er at, det er i hvile, det er stillestående og at der er ligevægt i billedet. Det er ret tydeligt at der er ligevægt da vi står cirka i midten af billedet med ligemeget af de vandrette linjer på hver side af os. 

Billedformalier!

Hej Bloggen!

Dette er vores første opgave i billedekunst. Vi har været rundt på skolen og se nogle af de værker der hænger på skolen. Vi skulle kigge lidt på billedformalia og i en billedformalia skal der indgå: Kunstner, Titel, årstal, størrelse og vægt og materiale.  

Nadia Plesner, Darfurnica, 2010, 350x776 cm, olie lærred

Per Kramer Møller, Tyr og Fenrisulven, 760x260 cm, olie på masonit